5. jan. 2018
Af Henrik Salling

Prinsesse Maries mærkesag bringer hende til USA

Prinsesse Marie
Prinsesse Marie
Foto: Lars H Laursen / Billed-Bladet
Prinsessens arbejde mod madspild bringer hende mandag en tur over Atlanten til USAs hovedstad, Washington.

Prinsesse Marie får en flyvende start på det nye år, når hun på mandag lander i USAs hovedstad, Washington.

Her skal prinsessen deltage i flere møder med den amerikanske organisation World Resource Institute.

Prinsessens vil mindske madspild

World Resource Institute har blandt andet fokus på madspild, hvilket prinsesse Marie har gjort til en af sine mærkesager.

Senere mandag aften er det den danske ambassadør i Washington, Lars Gert Lose, som er vært ved en middag for prinsessen. I følge den kongelige kalender er der tale om et lynvisit.

Lærer fra sig derhjemme

Senere i januar måned inviterer prinsesse Marie skolelever indenfor i hjemmet på Emiliekildevej i Klampenborg. Her kommer det blandt andet til at handle om madlavning og madspild.

Læs mere om: