22. nov. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Prinsessen nød julehygge og prisuddeling: Benedikte til et brag af en fest

Prinsesse Benedikte
Prinsesse Benedikte
Foto: Hanne Juul
Der var god stemning fra først til sidst, da prinsesse Benedikte var til en herlig fest i Holstebro.

Prinsesse Benedikte hyggede sig i weekenden med en tur til Holstebro, hvor hun var æresgæst til et brag af en fest med både julehygge og prisoverrækkelse.

Årets flotte indsatser inden for rosport blev fejret til Dansk Forening for Rosports årlige Award Night i Holstebro Roklub, hvor prinsesse Benedikte, som protektor for foreningen, deltog.

Prinsesse Benedikte i fokus

Prinsesse Benedikte var i aktion flere gange i løbet af aftenen og overrakte både æresnålen til årets unge kaproer Elias Ellehammer fra Bagsværd Roklub, pokalen til vinderklubben af motionsturneringen, Egå Rosport og DFfRs Ærestegn til formand for Danske Studenters Roklub Kasper Haagensen.
Varmede op med spadestik.

Prinsessen, der var smart i en skinnende satin-overdel og elegant, mønstret nederdel, varmede op til festen med at tage det første spadestik til Holstebro Roklubs nye faciliteter.

Sammen med Holstebros borgmester H.C. Østerby tog Hendes Kongelige Højhed første spadestik til det helt nye klubhus.

Læs mere om: