Regentparret til ballet på godset

Foto: Niels Henrik Dam
Dronningen og prinsgemalen nød en sommeraften hos gode venner på Djursland

Under deres sommerferie på Marselisborg Slot tog regentparret på udflugt til Møllerup Gods på Djursland. Her overværede Verdensballetten, der for tredje gang bød på ballet, opera, violinspil og stepdans.

Det er andet år i træk, at dronningen og prinsgemalen ser balletten på godset, hvor majestætens tidligere hofdame Lena von Lüttichau bor i en sidebygning, mens det er hendes datter og svigersøn Anne Sophie og Stig Gamborg, der i dag driver godset og står i spidsen for besøget af Verdensballetten.

I år var der et særligt kongeligt indslag i forestillingen, idet et af prins Henriks digte, Côte à Côte, var blevet omsat til ballet. Det var prinsgemalen, der med sin kraftfulde stemme på forhånd havde indtalt digtet, som var blevet tilsat musik og lette trin, og prinsgemalen høstede stående applaus fra de 1400 begejstrede tilhørere.

Efter opførelsen på Møllerup Gods besøger Verdensballetten søndag Blokhus og slutter mandag ved Den tilsandede Kirke i Skagen, hvor operasanger Jens-Christian Wandt for første gang præsenterede den udendørs forestilling for syv år siden.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden