26. maj. 2020
Af Marianne Singer

Rørende billeder: Så glad og lykkelig var Frederik på sin 50-års dag

Kronprins Frederik var dybt rørt over den måde, som han blev fejret på af sin familie og danskerne, da han fyldte 50 år den 26. maj 2018. Se nogle af de bedste billeder af ham fra fejringen her.

Heldigvis kunne alle danskerne i 2018 være med til at fejre deres kronprins, da Frederik den 26. maj det år fyldte 50 år.

Og det blev da også et brag af en fest, han nok sent vil glemme.

Festede i flere dage

Fejringen blev holdt henover flere dag og det officielle festprogram begyndte allerede den 18. maj med, at kronprinsen overrakte legater fra Crown Prince Frederik Fund i Alexandersalen på Christiansborg Slot.

Om aftenen var kronprinsparret værter ved en middag for bestyrelsen og samarbejdspartnere i Crown Prince Frederik Fund på Amalienborg.

Alle løb med

Få dage senere skød kronprins Frederik sit første Royal Run i gang, der blev en kæmpe succes i både Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København/Frederiksberg.

Blandt de mange højdepunkter var også et besøg med kronprinsesse Mary i Aarhus den 23. maj, hvor kommunen var vært ved en række besøg ved virksomheder og organisationer.

Sødt øjeblik

Et rigtig sødt øjeblik var, da kronprinparret overraskende tog alle deres børn og dronning Margrethe med til en afsløringen af et nyt portræt af Frederik på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Og så rørte kronprinsesse Mary sin mand og hele nationen dybt med en hjertevarm fødselsdagstale til sin mand under gallataflet på Christiansborg Slot den 26. maj. Det hele kulminerede med et stort og festligt show ”Hele Danmark fejrer Kronprinsen”, som DR stod for og som blev sendt direkte fra Royal Arena i København.

Læs mere om: