16. apr. 2020
Af Christinna Braun

Rørende hyldest: Fødselsdagsoverraskelse til dronningen

Dronning Margrethe. 
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Holmens Kirkes Kor kommer med en rørende hilsen til dronning Margrethe i anledning af 80-års fødselsdagen.

Hele Danmarks dronning Margrethe fylder i dag, den 16. april, 80 flotte år, og i den anledning vælter det ind med søde lykønskninger og kærlige hilsner til dronningen.

Nogle af dem, der har overrasket dronningen på hendes fødselsdag, er Holmens Kirkes Kor, Holmens Kantori. Lige præcis denne overraskelse må sætte et ekstra smil på mund, da Holmens Kirke har en helt særlig betydning for dronning Margrethe.

Rørende hyldest

Dronning Margrethe er både døbt og gift i Holmens Kirke, og den flere hundrede år gamle kirke har dagens fødselar meget kær.

Derfor må det også være en dejlig overraskelse for den nu 80-årige dronning, at Holmens Kantori har optaget en særlig hilsen i anledning af den runde dag. Koret har nemlig optaget en lille film, hvor de synger to vers fra salmen ”Til himlene rækker din miskundhed, Gud”, som blandt andet blev sunget ved prins Henriks bisættelse i 2018. Derudover er det også en salme, der har inspireret den kreative dronning til en akvarel.

Nedenfor ses Holmens Kirkes Kor, Holmens Kantori, da de optog den rørende hyldest til dronning Margrethe.

https://imgix.billedbladet.dk/holmens_kantoriweb.png
Holmens Kantori under indspilningen af dronningens overraskelse.
Foto: Holmens Kantori

Læs mere om: