26. apr. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Rørt Mary inden interview: Havde noget vigtigt på hjerte inden første spørgsmål

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Kronprinsesse Mary befinder sig netop nu det klimasårbare land Bangladesh. I dag besøgte kronprinsessen Cox’s Bazar i det sydlige Bangladesh, og undervejs satte hun sig med pressen for at give et interview. Det hele startede med lidt af en overraskelse.

Kronprinsesse Mary er sammen med minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen i disse dage på besøg i Bangladesh, som er et af verdens mest klimasårbare lande.

I dag besøgte kronprinsessen Cox’s Bazar i det sydlige Bangladesh.

Her ligger verdens største flygtningebebyggelse med over 700.000 Rohingya-flygtninge fra Myanmar.

Kronprinsesse Mary havde noget på hjerte

Undervejs i besøget satte kronprinsessen sig med pressen for at give et interview.

Det hele startede med lidt af en overraskelse.

Inden BILLED-BLADET skulle stille første spørgsmål til kronprinsessen til det særlige interview, hvor også andre danske medier samt Bangladeshs største tv-station sad klar med spørgsmål, bad kronprinsessen helt ekstraordinært om lov til at sige noget som indledning på seancen.

En overraskelse for de fleste

Det var lidt af en overraskelse for de fleste i pressekorpset.

Herefter talte kronprinsessen følelsesladet og engageret om klimasituationen i Bangladesh og om hvordan klimaløsninger kan hjælpe på forholdene for hårdt prøvede Rohingya-flygtninge fra Myanmar, der er strømmet over grænsen til det sydlige Bangladesh og området Cox’s Bazar.

Det var en meget stærk indledning, og kronprinsessen kom også ind på de udfordringer, Rohingya-flygtninge og det sydlige Bangladesh står med i dag, hvor situationen er højspændt.

– Forholdene er ekstremt svære, og behovet for hjælp er stort, og oveni det kommer klimaforandringer, sagde kronprinsessen blandt andet og viste med sit ansigtsudtryk, at hun var berørt af mødet med de mange flygtninge, som alle har en barsk historie at fortælle.

Ingen vælger at flygte

– Der er ingen, der vælger at flygte. Det er bare et vilkår på baggrund af en konflikt, sagde kronprinsessen desuden, før BILLED-BLADETs udsendte kunne følge op med et spørgsmål.

Klik oppe artiklens topbillede, hvis du vil se den første del af interviewet med kronprinsesse Mary fra Cox’s Bazar i Bangladesh.

Læs mere om: