Rørt Rufus Gifford hædret af dronning Margrethe

Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Det var en tydelig rørt Rufus Gifford, der mandag modtog en kæmpe udmærkelse af dronningen for sin store indsats i Danmark nemlig Storkorset af Dannerbrogordenen.

- Det er en af de største hædersbevisninger i mit liv, og det fortalte jeg også dronningen, sagde en tydelig rørt Rufus Gifford, da han var til afskedsaudiens hos majestæten.

Vil du læse det allerførste nummer af BILLED-BLADET fra 1938? Se her hvordan!

Med fra dronningen havde Rufus Gifford en rød æske indenholdende Storkorset af Dannebrogordenen, som et tydeligt bevis på sin store indsats for at bringe vore to nationer tættere på hinanden. En udmærkelse, som andre af Rufus Giffords amerikanske forgængere også har modtaget.

SE VIDEO: Rufus Gifford valgte dronningen frem for Obama

- Det har været en helt fantastisk rejse, og jeg er stolt over at have gjort mig fortjent til denne kæmpe udnævnelse, sagde Rufus, som havde følgeskab til dronningen af sin mand Stephen De Vincent. Begge var de i deres stiveste puds.

- Vi havde en dejlig samtale. Som alle de samtaler vi har haft igennem de sidste tre et halvt år i øvrigt, har været. Hun takkede os for det arbejde, vi har gjort her, sagde Rufus.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

Morgenmad til hjemløse

Forinden besøget hos dronningen havde Rufus Gifford serveret morgenmad for en flok morgenfriske hjemløse i Københavns nordvestkvarter.

Og efter mødet med majestæten gik turen til Københavns Rådhus, hvor flere hundrede publikummer hørte Rufus Giffords foreløbigt sidste tale med efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål. Billetterne til det arrangement var udsolgt på bare 20 minutter.

LÆS OGSÅ: Rufus Gifford rejser hjem før tid: Jeg vil savne jer

Rufus Gifford kom til Danmark den 30. august 2013. Han har til dato været den mest populære ambassadør fra USA. Når Rufus Gifford forlader Danmark fredag den 20. januar, tager han på en velfortjent ferie til New Zealand og Australien.

Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden