1. nov. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Royal Run: Nu kan du tilmelde dig

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-19880_12.jpg
Foto: Hanne Juul
Kronprins Frederiks fødselsdagsløb Royal Run, i anledning af hans 50-års dag næste år, er åben for tilmelding
Tilmeldingen til kronprins Frederiks fødselsdagsløb Royal Run, startede i dag. Løbet løber af stablen næste år den 21. maj i anledning af kronprinsens 50-års dag den 26. maj 2018. Kronprins Frederik håber, at mange danskere vil melde sig til hans fødselsdagsløb i byerne Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense samt København. - Alle er velkomne uanset alder. Jeg håber, at rigtigt mange vil deltage i Royal Run til næste år, når vi skal løbe sammen igennem fem af Danmarks smukke byer”, siger kronprins Frederik, der varmede op til Royal Run med et to kilometers tempofyldt løb på Den Kinesiske Mur for en måneds tid siden. Distancen 21. maj næste år bliver en royal mile på 1609 meter i fire af de fem byer, mens Frederik og mange andre kan løbe 10 kilometer i finaleløbet i København.

Crone og Ankerdal klar til at løbe med

TV 2 er med på hele løbeturen med Natajsa Crone og Morten Ankerdal, som kommentatore. I Go'Morgen Danmark her til morgen fortalte de to værter, at de er parate til at løbe med på noget af ruten, hvis de bliver udfordret til det.

Sådan melder du dig til 50-års løbefest

Løbefesten er arrangeret af Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund og arrangeres i regi af "Bevæg dig for livet – Danmarks største idrætsvision". Hvis du vil ud at løbe med kronprins Frederik, så kan du melde dig til arrangementet www.royalrun.dk

Læs mere om: