12. jan. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Så du dronningen på tv? Margrethe har noget til fælles med H.C. Andersen

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
For dronning Margrethe har det været fantastisk at fortælle om sit liv og virke i tv-dokumentaren ”Et liv som dronning”. I sidste afsnit af af dokumentarserien fortalte dronningen om en detalje, mange nok ikke har hørt om før.

Dronning Margrethe fortalte i sidste afsnit af fire i tv-dokumentarserien ”Et liv som dronning” om sit liv med kunsten, og i den forbindelse kom hun ind på den store inspiration, eventyrforfatteren H.C. Andersen har været.

Dronning Margrethe og H.C. Andersen har boet samme sted

H.C. Andersen har ikke bare inspireret dronningen.

De har også noget helt særligt til fælles, og det kom dronningen ind på i afsnit fire af ”Et liv som dronning”, der kan ses på TV 2 Play lige nu.

- For en del år siden gik det op for mig, at han boede jo somme tider i det palæ, der hedder Frederik VIII’s Palæ, hvor nu kronprinsen bor. På det tidspunkt fungerede det som søkadet-akademi, og efter beskrivelsen hos H.C. Andersen så må de værelser, han har boet i, have ligget dér, hvor mine børneværelser har været, siger dronningen i TV 2-dokumentaren og fortsætter.

Det er da lidt spændende

- Det er da lidt spændende at tænke sig, at han har set ud og set slotspladsen nøjagtig, som jeg har kendt den fra min tidligste barndom, lyder det fra dronning Margrethe i tv-dokumentaren, som er blevet vist i anledning af Majestætens 50-års regeringsjubilæum.

Læs mere om: