26. okt. 2022
Af Marianne Singer

Så er det nu: Glæd dig til en hyggelig aften med prins Joachim

Prins Joachim
Prins Joachim.
Foto: Kaspar Wenstrup
Danskerne kan glæde sig til et herligt gensyn med prins Joachim i fortæller-rollen, når DR2 onsdag aften genudsender første afsnit i programrækken ”Prins Joachim fortæller”.

Så er der nedtælling til igen at kunne opleve prins Joachim som karismatisk og vidende vært, når DR2 onsdag aften genudsender første program af serien ”Prins Joachim fortæller” klokken 20.55.

I serien, der allerede var en kæmpe succes, da den første gang blev sendt i 2019, undersøger prins Joachim, hvad der har været med til at forme Danmark.

Møder danskere

I den første udsendelse handler det om tro.

”Forestil dig en tid, hvor kongen brænder hekse levende på bålet. Sådan var det engang. Men hvordan er vi nået så langt, at vi i Danmark kan tro på det, vi vil? Eller vi kan helt lade være med at tro på noget som helst. På sin rejse rundt i Danmark, møder Prins Joachim danskere, der selv er en del af Danmarkshistorien. Han graver efter guld på Bornholm og han taler om cølibat med en nonne i Holte.2,” lyder det i programbeskrivelsen.

Flot og overbevisende

Over de kommende programmer undersøger prinsen derefter også emnerne vores skole, vores demokrati, vores grænser, vores symboler og vores lov.

For prins Joachim blev serien om Danmarks historie, der første gang blev genudsendt i 2021, et flot og overbevisende gennembrud som tv-vært.

Prinsen var et kæmpehit på skærmen og fik masser af ros af både anmeldere og seerne.

Læs mere om: