30. apr. 2024
Af Sofie Nymand

Så personligt bor hun: Stoltheden over familien skinner igennem i prinsesse Benediktes Amalienborg-hjem

Prinsesse Benedikte i lejligheden på Amalienborg
Prinsesse Benediktes hjem summer af stor stolthed over især børn og børnebørn, men også resten af familien har en helt central plads i lejligheden på Amalienborg Slot.

Overalt dukker minderne frem. I arvestykkerne, de antikke møbler og i rækken af familiefotos, der vidner om en mors og bedstemors store stolthed.

De lyse stuer summer af ro og liv på én og samme gang. Og der ingen tvivl om, at det er prinsesse Benedikte, der bor netop her.

I Christian VIII’s Palæ på Amalienborg har prinsessen sin egen lejlighed, hvor hun har inviteret BILLED-BLADET indenfor til et eksklusivt interview i anledningen af den store 80-års fødselsdag den 29. april.

Selv om prinsesse Benedikte er flyttet permanent til Danmark efter mange år, hvor hun har pendlet mellem fødelandet og Berleburg i Tyskland, er dette dog en midlertidig lejlighed.

Prinsessen har en lejlighed i etagen nedenunder, og mens den bliver renoveret, har hun indrettet sig i lejligheden, der ligger i mezzaninen (lav beboelsesetage i en bygning, red.).

Sådan har hun boet siden juni sidste år. Og hun føler sig da også helt hjemme, fortæller hun.

Og så er der kun en gang, der adskiller hendes stuer fra søsterens, dronning Anne-Maries, når hun besøger Danmark.

Det er planen, at prinsesse Benedikte flytter tilbage til sin egen lejlighed senere på året.

Se hvor personligt prinsesse Benedikte bor i galleriet øverst.

Læs mere om: