14. jan. 2012
Af af Ken Richter
Sådan blev dronning Margrethe hyldet på balkonen
Det var tydeligtvist en kold fornøjelse at stå på Rådhus-balkonen, men både dronningen og prinsgemalen to det i stiv arm, og hilste på de tusinder af fremmødte på Rådhuspladsen.
Foto: Birger Storm
Tusindvis trodsede kulden for at hylde regentparret på Rådhuspladsen.
Det var ikke alene dronning Margrethe der mærkede folkets hyldest på Rådhuspladsen i København. Jublen var også rettet mod prins Henrik, straks regentparret trådte ud på balkonen over hovedindgangen til Københavns Rådhus.
Trods en bidende vinterkulde havde tusindvis holdt ud i timevis for at hylde landets monark. I ventetiden blev publikum på munter vis varmet op af dirigent Frans Rasmussen og Tivoligardens Musikkorps.
Det var både imponerende og rørende at høre det tusindtallige kor synge "Hyldestsangen", som blev vist på storskærm, og hvor en af linjerne lyder: "Dronning kom nu frem".
Kort efter trådte både dronningen og prinsgemalen ud på balkonen, hvor parret modtog og mærkede folkets hyldest.