29. dec. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Schmeichel og Mary siger tak for i år

Kasper Schmeichel og kronprinsesse Mary
Kasper Schmeichel og kronprinsesse Mary
Foto: Steen Brogaard/Mary Fonden
I Mary Fonden-regi har kronprinsesse Mary gang i et godt samarbejde med Kasper Schmeichel. Duoen har i 2021 været markante frontfigurer i en helt særlig sammenhæng, og nu siger de tak for i år.

Kronprinsesse Mary og Mary Fonden har med fodboldlandsholdets supermålmand Kasper Schmeichel som en af frontfigurerne i år sat fokus på fællesskaber i fodbold.

Mary mødte Kasper Schmeichel

Mary mødte i den forbindelse det danske herrelandshold i fodbold tidligere på sæsonen og snakkede om fodbold-fællesskaber med Antibulli Fodbold-ambassadør Kasper Schmeichel.

- Snart viser kalenderen 2022, og vi siger farvel til 2021 - sikke et år det har været. Efter en lang nedlukning med hjemmekontor og et 2020 uden de store begivenheder, gik vi ind i 2021 næsten uden at ænse det. Men da foråret kom med solens stråler og samfundet så småt åbnede op igen, kunne vi for alvor sparke året i gang - og det gjorde vi i den grad med et brag af en fodboldfest over sommeren, lyder det på Mary Fondens Instagram-profil og Facebook.

Opslaget på de sociale medier er med et bærende billede af kronprinsessen sammen med Kasper Schmeichel, og i teksten til billedet sendes der en hilsen.

Tusind tak for 2021

- Tusind tak for et godt 2021. Vi glæder os allerede til 2022, lyder det fra Mary Fonden.

Læs mere om: