Se billederne: To af dronning Margrethes tætte veninder bakkede hende op
Dronning Margrethe var fuld af overskud og smil, da hun torsdag åbnede en ny særudstilling "FORFØRELSENS PORTRÆT. Dronningen sætter scenen til Ehrengard" på Rungstedlund med majestætens découpager, kostumer og skitser fra Netflix-succesen "Ehrengard".
Filmen "Ehrengard" havde gobal premiere i september med blandt andre Mikkel Boe Følsgaard, Sidse Babett Knudsen og Alice Bier Zanden på rollelisten.
Filmen blev til i samarbejde mellem Oscar-vindende instruktør Bille August og Hendes Majestæt Dronningen, der har skabt scenografi og kostumer.
Veninderne var med
På den store aften fik dronningen opbakning fra flere af sine nærmeste venner.
Således deltog hendes gode veninde, kunsthistoriker Bente Scavenius, sammen med sin mand, skuespiller Joen Bille.
Hun har suppleret med med tekster til udstillingen.
Derudover kom også Birgitta Hillingsø, som dronningen har kendt siden hun var 10 år.
Som 17-årig blev hun installeret på Amalienborg for at læse frem mod studentereksamen sammen med prinsesse Margrethe.
Spændende udstilling
I museets udstilling er fokus på 41 af Hendes Majestæt Dronningens découpager skabt til filmen.
De udstilles i samspil med Karen Blixens fortælling og lydklip med dronningens egne fortællinger til flere af billederne.
Découpagerne er vidunderlige landskaber og interiører, hvor dronningen udfordrer øjet med eventyrlige billedkompositioner.
Museet udstiller også et udvalg af dronningens kostumer til filmen og en række af dronningens kostumeskitser i akvarel.
Udstillingen løber til 30. april 2024.