SE BILLEDERNE: Dronning Margrethe og kronprins-familien samlet på Gråsten Slot
Dronning Margrethe ankom med stil tirsdag til Sønderborg Havn med Kongeskibet Dannebrog i forbindelse med residensforlæggelse til Gråsten Slot.
Ved ankomsten til Sønderborg Havn blev Dronningen blandt andre modtaget af Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen. På Gråsten Torv blev Hendes Majestæt lidt senere modtaget af byrådet, hvorefter borgmesteren holdt tale. Og så kørte dronningen til Gråsten Slot, hvor kronprinsfamilien tog imod hende med åbne arme.
Kronprinsfamilien klar med kys og kram
Allerede på trappen ind til slottet kunne dronningen mærke ferievarmen fra kronprins Frederik og kronprinsesse Mary samt børnebørnene prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine. Det var rørende at se, hvor glade kronprinsfamilien var for at se dronningen, der fik knus og kram af alle.
Hygge i slotshaven
Kort efter ankomsten skiftede dronningen fra det elegante og mere formelle tøj til mere afslappet dress. Herefter hyggede hun sig i den smukke slotshave sammen med børnebørnene og Mary og Frederik. Det blev på alle måder en perfekt indledning på dronningens sønderjyske sommerferie.
Dronningen får travl søndag
På søndag får dronning Margrethe en travl og skøn dag på Gråsten Slot, hvor hun blandt andet skal i kirke og derefter tage imod Gråsten Ringriderforenings store rytteroptog. Du kan følge med i begivenhederne her på vores site i og BILLED-BLADET.