8. jul. 2016
Af Niels Burgos
SE BILLEDERNE: Dronning Margrethe sætter blomster på tøjet
Dronning Margrethe
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Dronning Margrethe dukkede op til FDF's landslejr i en sommer-frisk, blomstret jakke. Men majestæten har aldrig lagt skjul på, at hun elsker tøj med blomster og print.
Det er ikke kun i sine malerier og decoupager, at dronning Margrethe er rundhåndet med festlige farver. Hun vælger ofte iøjnefaldende kulører til sit tøj - og ikke mindst blomstermønstre har majestæten en forkærlighed for. Og det gælder alt fra jakker over kjoler til den berømte regnfrakke. At dronning Margrethe ikke har det fra fremmede, kan du se til sidst i dette festlige galleri, hvor vi også har fundet et skønt foto af dronning Ingrid i en smuk blomstret bluse.