26. jul. 2022
Af Sofie Nymand

Se billederne fra dengang og nu: Den kongelige familie samlet i dronning Ingrids sommerparadis på Graasten Slot

Den kongelige familie har skønne sommerminder fra Graasten Slot.

Dronning Ingrid elskede at samle hele familien i sit sommerparadis på Graasten Slot, hvor særligt børnebørnene knyttede bånd, når de holdt sommerferie hos mormor.

Nu har de tre døtre, dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie, genoptaget deres mors tradition. Og i øjeblikket er den kongelige familie, der til daglig er spredt over hele verdenen, samlet i Gråsten.

De nye billeder fra det sønderjyske slot emmer af samme skønne feriestemning, som da dronning Ingrid var det kærlige samlingspunkt.

Se billederne fra dengang og nu i galleriet øverst i artiklen.

Det er tydeligt at se, hvordan den sammentømrede royale familie nyder den danske sommer i hinandens selskab.

Og mon ikke, at de også mindes mormor og barndommens vidunderlige sommerferier, hvor dronning Ingrid sørgede for oplevelser i form af fisketure, svømning i pool’en og ture i cirkus.

Kong Frederik 9. og dronning Ingrid fik brugsretten til Graasten Slot i bryllupsgave i 1935.

Det blev hurtigt en tradition, at parret tog til Gråsten om sommeren, hvor de nød sommeren i det sønderjyske med deres tre piger. Siden blev det udvidet til svigersønner og børnebørn.

I dag holdes traditionen i hævd af dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie. Og når det er muligt, samler søstrene hele familien til nogle dejlige sommerdage.

Læs mere om: