Se billederne: Kronprins Frederik fik gæster på Amalienborg
Mens dronning Margrethe gør klar til at flytte ind på Fredensborg Slot, har kronprins Frederik haft gæster på Amalienborg.
Onsdag eftermiddag fik kronprinsen besøg langvejsfra, da han modtog Canadas parlamentsformand Anthony Rota, der sammen med en række parlamentsmedlemmer er i Danmark.
Det viser billeder, som kongehuset har delt på Instagram.
På billederne ses også Folketingets formand, Søren Gade, som ledsagede sin canadiske kollega til kronprinsparrets palæ.
Og de var ikke de eneste, der kiggede forbi Frederiks VIII’s Palæ.
Kongehuset har delt et billede af Margrethe Vestager, næstformand i Europa-Kommissionen, der lagde vejen forbi kronprinsen på Amalienborg.
Senere i dag er det dronning Margrethe, der får besøg, når hun tager imod Fredensborgs borgere og fakkeloptoget på pladsen foran Fredensborg Slot.