12. apr. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Ingen grund til flere bekymringer! Godt nyt før dronning Margrethes fest ved slottet

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Det er i dag, at dronning Margrethe flytter til Fredensborg Slot, hvor der her til aften er lagt op til en traditionsrig begivenhed. Vi dækker begivenheden her på billedbladet.dk.

Det er en helt speciel dag for dronning Margrethe, der i anledning af forårets komme flytter residens fra Amalienborg til Fredensborg Slot.

Residensforlæggelse til Fredensborg Slot markeres i aften, når dronningen tager imod Fredensborg bys fakkeltog i indre slotsgård.

Klokken 21.00 træder dronningen ud på slotstrappen, og her vil de mange lokale helt sikkert højlydt hylde dronningen, som i længere tid har holdt sig i baggrunden efter rygoperationen den 22. februar på Rigshospitalet i København.

Margrethe til første officielle begivenhed efter operation

Det er således første gang siden operationen, at dronning Margrethe stiller sig ud foran hele Danmark i officiel sammenhæng.

På det seneste har der været en del bekymringer i forbindelse med vejrudsigten i dag, for i går så det bestemt ud til, at det ville regne onsdag aften i Fredensborg.

Nu lader det heldigvis til, at vejret arter sig på en måde, så det først begynder at dryppe en smule, efter fakkeltoget har besøgt dronningen.

Det kan man i hvert fald se ud for TV 2 vejrets melding i aften for Fredensborg.

Læs mere om: