23. jan. 2023
Af Sofie Nymand

Se billederne: Prinsesse Marie dukkede op til verdens mest prestigefyldte kokkekonkurrence

Prinsesse Marie 
Prinsesse Marie
Foto: (Foto: Jesper Bøjlund)
Prinsesse Marie var helt opslugt, da hun mandag var i Lyon for at overvære den store kokkekonkurrence.

Søndag blev verdens mest prestigefyldte kokkekonkurrence Bocuse d´Or skudt i gang, og mandag er kødgryderne stadig i kog.

Der er stor interesse for det danske hold – ikke mindst fra kongelig side.

Prinsesse Marie, der til daglig bor i Paris, er taget sydpå for at heppe på de danske kokke, Brian Mark Hansen fra Søllerød Kro og Elisabeth Madsen fra Svinkløv Badehotel, der sidste år vandt de europæiske mesterskaber.

Den danske prinsesse har selv en stor forkærlighed for madlavning, og det var bestemt en opslugt prinsesse, der overværede konkurrencen.

Under Bocuse d´Or fik prinsesse Marie en snak med den danske præsident for konkurrencen, Francis Cardenau. Ligesom hun mødte den tidligere vinder Rasmus Kofoed.

Årets tema for konkurrencen er ”Feed the kids”, og kokkene skal blandt konkurrere om at lave sund mad til børn – blandt andet med marv og æg som påtvungne råvarer.

Konkurrencen afgøres mandag aften.

GALLERI: Prinsesse Marie til kokkekurrencen Bocuse d´Or i Lyon (Foto: Jesper Bøjlund)

Læs mere om: