Se billederne: Sådan fejrer dronning Margrethe nytåret helt privat med vennerne

Galleri: Dronning Margrethes private nytårsfester

Når dronning Margrethe de senere år med stort overskud og et "Gud bevare Danmark" har afsluttet sin nytårstale til danskerne, klæder hun hurtigt om og kører til privat fest. De seneste år har dronningen og prins Henrik klædt sig ud, når de skulle tage skridtet ind i det nye år. Majestæten har både båret maske og fjerprydet hat til årets sidste fest.

Søndag, 31. december 2017 - af Ulrik Ulriksen

Dronning Margrethe markerer først og fremmest nytåret med sin tale til nationen den 31. december klokken 18.00, men når den er vel overstået med et "Gud bevare Danmark", klæder majestæten om til en helt privat markering af nytårsaften. Sammen med de nærmeste venner har dronningen og prins Henrik i mange år hygget sig til en udklædningsfest nytårsaften og har nydt god mad og drikke samt et slag bridge og naturligvis fyrværkeri, når klokken slog midnat, så den 31. december pludselig var den 1. januar i det ny år.

 

Regentparret til Olsen-banden fest

De forskellige temaer til den private nytårsfest har budt på mange sjove udfordringer. Der har både været temaer som 1001 Nats Drøm, ved havet, Matador og Olsen-banden. Netop Olsen-banden skulle dronningen, prins Henrik og de øvrige gæster lade sig inspirere af, da de var til fest hos Bent Fabricius-Bjerre og hans Camilla Arndt for et år siden.

Dronning Margrethe med maske og fjer i hatten

Dronning Margrethe har i løbet af de private udklædningsfester båret fine masker og fantasifulde hatte, og prins Henrik har optrådt i kreative forklædninger.  Se her et lille udpluk af dronningens mange nytårs-udlædninger i årenes løb.