8. jan. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Se billederne: Sådan ser dronningen ud på sin sidste officielle opgave

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Mandag den 8. januar har dronning Margrethe sin sidste officielle opgave som monark, idet hun abdicerer på søndag.

På søndag har dronning Margrethe været dronning i hele 52 år, og det bliver derfor historisk, når hun om seks dage overlader tronen til kronprins Frederik.

Dronning Margrethe har tjent sit land og repræsenteret Danmark på fornem vis. Mandag påtog hun sig sin sidste officielle opgave nogensinde som monark.

Mandag den 8. januar var der nemlig offentlig audiens på Christiansborg Slot, og dronning Margrethe var naturligvis på pletten. Ved en audiens har man mulighed for personligt at takke dronningen, hvis man for eksempel er blevet tildelt en orden eller en medalje, en kongelig udnævnelse eller for dronningens deltagelse ved en åbning eller et besøg.

Der er som udgangspunkt offentlig audiens 1-2 gange om måneden, og den finder typisk sted hver anden mandag.

Efter 52 år som monark har dronning Margrethe derfor afholdt audiens hundredvis af gange.

Mandag den 8. januar påtager hun sig opgaven for sidste gang.

På billederne herunder kan man se, at hun har valgt en elegant, lilla kjole på den store dag – majestæten var også klædt i lilla, da hun den 31. december holdt sin sidste nytårstale.

Denmarks Queen Margrethe receives a list of receivers of medal and orders before a public audience at Christiansborg Castle in Copenhagen, Monday January 8, 2024. Before Sunday's change of throne takes place in Denmark, Queen Margrethe had her last official task Monday as the head of the Danish royal house.. (Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix)
Dronning Margrethe modtager listen over audienssøgende før den offentlige audiens på Christiansborg Slot den 8. januar.
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Denmarks Queen Margrethe receives a list of receivers of medal and orders before a public audience at Christiansborg Castle in Copenhagen, Monday January 8, 2024. Before Sunday's change of throne takes place in Denmark, Queen Margrethe had her last official task Monday as the head of the Danish royal house.. (Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix)
Dronning Margrethe forud for sin sidste offentlige audiens.
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Om to uger, mandag den 22. januar, er der atter offentlig audiens, og her vil det med al sandsynlighed være første gang, at kong Frederik står for opgaven.

Kronprinsen har tidligere holdt audiens, når dronningen for eksempel har været bortrejst, men den 22. januar påtager han sig for første gang opgaven som konge.

Læs mere om: