Læs også
VIDEO: Dronning Margrethe hyggede sig med gæster på Amalienborg
I den smukke riddersal på Amalienborg uddelte dronningen fredag "Dronning Ingrids Forskerpris".
Forskerprisen går til forskere indenfor gigtforskning og blev stiftet allerede i 1978.
Dronning Ingrid var nemlig protektor for Gigtforeningen og dronning Margrethe har videreført sin mors enorme engagement i gigtsagen.
I riddersalen i dronningens egne gemakker blev forsker Lene Terslev i år tildelt den fine pris for sin ihærdige forskning i gigt.
Hun arbejder med ultralydsscanning, som gør det muligt at opdage mange af de grusomme gigtsygdomme tidligt.