Se de nye billeder: Så tæt er kronprinsesse Mary med prinsesse Nathalie og prinsesse Benedikte
Det tog ikke lang tid for kronprinsesse Mary, 50, prinsesse Benedikte, 78, og prinsesse Nathalie, 47, at finde hinanden efter den vanvittig flotte sejr, det danske dressurlandshold stod for i holdkonkurrencen under VM i Ridesport i Herning søndag den 7. august.
Alle tre var nemlig med til at fejre det danske vinderhold i VIP-rummet efter den festlige medaljecermoni var veloverstået.
Hjertelige kram
Med store smil lykønskede kronprinsessen varmt prinsesse Nathalie, der er personlig træner for to af dressurlandsholdets ryttere, Cathrine Laudrup-Dufour og Daniel Bachmann Andersen, mens der også var hjertelige kram til prinsesse Benedikte.
Dermed var det endnu engang tydeligt, hvor nært forbundet det kongelige trekløver er blevet igennem de seneste år, ikke mindst på grund af deres fælles interesse for ridesporten.
Genoptaget ridning
Kronprinsessens venskab med prinsesse Benedikte og prinsesse Nathalie ser ud til kun at være blevet forstærket, efter at Mary for alvor genoptog ridningen i begyndelsen af coronapandemien.
Således overraskede hun alle, da hun i september 2020 red sit første dressurstævne nogensinde i Frederiksværk.
Valgt som gudmor
Men allerede forinden har de tre adskillige gange vist, hvor meget de værdsætter hinandens selskab.
Således valgte prinsesse Nathalie og Alexander Johannsmann kronprinsessen som gudmor til sønnen Konstantin i december 2010.
Og sidenhen har man kunnet iagttage dem i højt humør ved adskillige store hesteevents.
Se hele reportagen i det nyeste nummer af BILLED-BLADET, som udkommer torsdag