7. jun. 2023
Af Julie Nolsöe

Se det festlige billede: Dejlig hilsen fra Frankrig på prins Joachims fødselsdag

Prins Joachim
Prins Joachim
Foto: Hanne Juul
I anledning af prins Joachims fødselsdag den 7. juni deler den danske ambassade i Paris et festligt billede af fødselaren

Den 7. juni fylder prins Joachim 54 år, og i den anledning deler Den Danske Ambassade i Paris nu et billede af fødselaren for at markere dagen.

Prinsen sidder nemlig i en stilling som forsvarsattaché på ambassaden - dog kun lidt endnu, indtil han sammen med prinsesse Marie og deres to børn, grev Henrik og komtesse Athena, flytter til Washington i USA senere på sommeren.

Her vil han tiltræde en stilling som forsvarsindustriattaché for Forsvarsministeriet på Danmarks Ambassade i Washington D.C., hvor prinsen som Danmarks repræsentant i de kommende år skal være med til at styrke det forsvarsindustrielle samarbejde med USA og Canada.

Fransk og festlig

Prins Joachim og familien er dog i Paris lidt endnu, og Den Danske Ambassade i Paris deler nu et billede af ham i den franske hovedstad i anledning af hans 54 års fødselsdag.

På billedet ses en storsmilende prins Joachim iført uniform med ordener, og i fornemste franske stil løfter han et glas med noget, der kunne ligne champagne - og i baggrunden kan man skimte det flotte Eiffeltårn.

Prins Joachim
Prins Joachim
Foto: Den Danske Ambassade i Paris

For at fejre prins Joachim har også kongehuset delt et billede af den flotte fødselar. Det kan du se lige her:

Prinsens fødselsdag er dog ikke det eneste, han og prinsesse Marie fejrer for tiden.

For bare få uger siden, mere præcist den 18. maj, kunne de nemlig sammen med deres børn fejre en stor milepæl i familien, da grev Henrik blev konfirmeret fra Frederikskirken, den danske kirke i Paris.

Efter den kirkelige handling blev grev Henrik fejret af venner og familie ved en dejlig, privat fest.

Bare seks dage efter konfirmationen, den 24. maj, kunne familien markere endnu en vigtig mærkedag, da prins Joachim og prinsesse Marie fejrede deres 15 års bryllupsdag.

Læs mere om: