24. jul. 2021
Af af Trine Larsen og Christinna Skipper Braun

Se dronning Margrethes færøske buketter

Dronning Margrethe fik den ene smukke buket efter den anden, da hun besøgte Færøerne. Ved hver ankomst var der særligt udvalgte og unikke blomster til dronningen. Se de flotte buketter her.

Dronning Margrethe modtog på sit fire dage lange besøg på Færøerne langt mere end 10 buketter.

Ved enhver velkomst i en ny bygd, by, kommune eller besøgsted stod en blomsterpige eller -dreng klar med en farverig buket til dronningen, som glædestrålende tog imod og beundrede buketten.

Til pynt på dronningens hotelværelse

Blomsterne står normalt bagefter og pynter på kongeskibet, men denne gang måtte personalet på Hotel Føroyar finde vaser frem til buketterne, som så i stedet stod overalt i dronningens suite.

Buketterne var et par gange krearet af professionelle blomsterkunstnere og florister, men oftest var buketterne plukket samme morgen og bundet af blomsterpigen eller -drengens mor af blomsterpragt fundet i vejgrøften eller på fjeldet.

Spændende og unikke blomster

Alligevel var buketterne fantasifulde, flotte og helt unikke i deres udtryk, og flere af dem så smukke, at det var svært at forestille sig, at de var lavet af vilde blomster fra Færøerne.

Men netop dér er vegetationen om sommeren spændende, og selvom det ikke ser ud som om, at noget kan gro på de kanter, hvor de sort-grønne bjerge skyder op overalt, så findes der blomster i snart sagt enhver grøftekant ... hvor der vel og mærke ikke er får, som spiser dem.

Færøernes nationalblomst er soljá, på dansk engkabbeleje, og den gror vildt i det barske klima.

Men der vokser også mjødurt, potentil, perikon, stenbræk, djævelsbid og strand-vejbred. Desuden findes der ranunkel og storkenæb, ligesom der er en slags margueritter, og den sjove kugleformede vat-lignende blomst, som kaldes kæruld.

Mange af dronningens buketterne indeholdt den smukke gule snerre, også kaldet Jomfru Marias sengehalm, samt hvid røllike, lilla gederams, vild kamille, rødkløver, gul abeblomst, forglemmigej og selvfølgelig græsser af forskellig art.

Nyd de flotte buketter i galleriet over artiklen.

BILLED-BLADET i denne uge: Læs alt om dronningens spændende tur til Færøerne.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb29-forsider_2.jpg
BILLED-BLADET nr. 29 / 2021 - på gaden fra den 22. juli 2021.
Foto: Billed-Bladet

Læs mere om: