Se hvad kronprinsesse Mary har stående i palæet i dag: Det er slet ikke så tosset

Kronprinsesse Mary

Kronprinsesse Mary

Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary har nydt en forrygende weekend, der blandt andet har budt på privat fødselsdagsfest med familie og venner samt stor TV-fest med hele Danmark. Der har også været mange andre fejringer. Nu takker Mary for opmærksomheden på en helt speciel måde.

Kronprinsesse Mary har den seneste uges tid i anledning af sin 50-års fødselsdag den 5. februar fået den skønneste opmærksomhed fra hele Danmark og naturligvis især fra sin familie og venner.

Kronprinsesse Mary siger tak

Nu takker kronprinsessen for opmærksomheden og for de mange varme hilsner, hun har fået fra glade danskere, færinger, grønlændere, australiere og mange, mange andre.

På kongehusets hjemmeside, Instagram-profil og Facebook har kronprinsessen lagt et opslag med et smukt tulipan-foto frem til alle, som har været med til at fejre hendes 50-års dag i lørdags.

Ikke så tosset

- At blive 50 år er noget ganske særligt. Men at jeg modtog så mange varme hilsner fra hele Danmark, Færøerne og Grønland …. og Australien - blev jeg dybt rørt over. Det er slet ikke så tosset at blive 50.
Tusind, tusind tak for det - det glædede mig meget, lyder det fra kronprinsesse Mary, der har taget det fine tulipan-portræt hjemme i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Tulipan med smukt navn

På det royale Instagram-billede kan man i forgrunden nyde synet af de flotte blomster, som i anledning af kronprinsessens runde fødselsdag er afleveret til Amalienborg af en venlig person, der er noget nær dansk mester i at passe på sarte tulipanløg og narre dem i blomst på skæve tidspunkter af sæsonen.

"Kronprinsesse Mary"-tulipanerne et par dage før 50-års dagen
Foto: Peter Agger

"Kronprinsesse Mary"-tulipanerne et par dage før 50-års dagen

Manden bag tulipanerne er Peter Agger, der i 32 år har været slotsgartner på Gavnø Slot ved Næstved.

Med god hjælp fra løgavleren Mogens i Gram lykkedes det Agger at få 80 eksemplarer af den smukke blomst til at stå ranke og flotte præcis til kronprinsessens fødselsdag.

"Kronprinsesse Mary"-tulipaner i den tidligere slotsgartners bil
Fotio: Peter Agger

"Kronprinsesse Mary"-tulipaner i den tidligere slotsgartners bil

Den tidligere Gavnø-gartner kørte selv alle tulipanerne til København og afleverede dem til en ansat på Amalienborg.

Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul

Kronprinsesse Mary

Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Tulipanen bærer såmænd navnet ”Kronprinsesse Mary” og har smukke dyb rosa blomster.

Den unikke art eller sort blev præsenteret på Gavnø Slot og døbt af Mary selv i 2009.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden