Se hvem af de kongelige børn der fik særligt job af Mary
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Det var et stort og med spænding ventet øjeblik, da kronprinsesse Mary torsdag eftermiddag skulle afsløre det nye portræt af sig selv på Frederiksborg Slot.
Under afsløringen fik hun hjælp af et af sine og kronprins Frederiks børn.
Se den dejlige video af kronprinsesse Mary og hendes lille hjælper i toppen af artiklen
Både prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine samt kronprins Frederik var med til fejringen af kronprinsesse Mary i Englesalen på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.
Afsløringen fandt sted i forbindelse med, at kronprinsesse Mary i anledning af sin 50-års fødselsdag lørdag den 5. februar åbnede særudstillingen "H.K.H. Kronprinsesse Mary 1972-2022".
Det nye portræt er udført af den spanskfødte kunstner Jesús Herrera Martínez, der siden 2016 har boet og arbejdet i Danmark.
Portrættet er iscenesat i kronprinsessens arbejdsværelse i Frederik VIII´s Palæ på Amalienborg og fortæller kronprinsessens historie ved at inddrage elementer fra arbejdsværelset såvel som fiktive symboler, der henviser til hendes australske baggrund.
Blandt andet i form af skyggespil på væggen, hvor man ser en eukalyptusplante.
Særudstillingen "H.K.H. Kronprinsesse Mary 1972-2022" viser kronprinsesse Marys store betydning for Danmark, og hvordan kronprinsesserollen er formet af tid og personlighed.
Historien om hele Danmarks kronprinsesse fortælles i udstillingen gennem portrætter, personlige genstande samt dragter og gallakjoler, som kronprinsesse Mary har båret ved særlige lejligheder.
Udstillingen er åben for publikum fra fredag d. 4. februar til d. 31. august 2022