20. sep. 2019
Af Marianne Singer

Se kronprinsesse Mary tale passioneret om hjertesag i ny video

kronprinsesse mary
Kronprinsesse Mary.
Foto: Steen Brogaard for Mary Fonden
I forbindelse med et uofficielt besøg på Danmarks største kvindekrisecenter fortalte kronprinsesse Mary om en helt særlig hjertesag, hvor børnene er i centrum.

Kronprinsesse Mary kæmper som formand for Mary Fonden utrætteligt for at hjælpe voldsramte kvinder og børn.

Hvor meget denne sag betyder for kronprinsesse Mary understregede hun endnu engang, da hun besøgte Danmarks største kvindekrisecenter på Jagtvej i København.

Børnene bliver hørt

Kongehuset har lagt en fin video ud fra besøget, der ikke stod i den officielle kalender, hvor kronprinsesse Mary fortæller om de rygsække, som Mary Fonden siden 2008 har uddelt til børn på krisecentre i Danmark, Grønland og Færøerne.

Rygsækkene indeholder nødvendigheder som tandpasta, tandbørste, strømper, pudebetræk, dagbog til de ældste og bamser til de yngste og fungerer samtidig som et symbol på, at børnene bliver hørt.

Gør en forskel

- Rygsækkene blev udviklet med et ønske om at gøre en forskel for børn, der kommer på et krisecenter. Vi tager deres situation alvorligt. Vi ser dem, vi hører dem, vi anerkender dem. Vold er aldrig acceptabelt. Det kan aldrig retfærdiggøres. Og de er aldrig skyld i volden, lyder det blandt andet fra kronprinsesse Mary i videoen.

Se videoen - klik her

Rygsækken har stor betydning som pædagogisk værktøj i arbejdet med at bryde voldens tabu.

Vigtigt projekt

Der er siden 2008 blevet uddelt mere end 20.000 rygsække til børn.

Læs mere om: