Se stolt prins Christian afsløre kongeligt portrætmaleri
For første gang nogensinde optræder seksårige prins Christian på et maleri. Det blev onsdag formiddag afsløret på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød.
På maleriet ses prins Christian stående ved siden af sin farmor, hånd i hånd, mens farmand, kronprinsen, står lidt i baggrunden.
I anledning af dronningens 40-års regeringsjubilæum besluttede museet, at man gerne ville have et maleri af de tre nulevende generationer i kongehuset, for i forvejen har man de foregående fire slægtled på et maleri af Laurits Tuxen fra 1902.
Med det nye maleri har man nu alle Glücksborgerne samlet på blot to malerier.
Herunder kan du se BILLED-BLADETs Annelise Weimann fortælle om prins Christians maleriafsløring samt dagens anden udstillingsåbning på Amalienborg Slot.