12. sep. 2025
Af Maria Hoang

Sidste år var hun sygemeldt: I år deltager dronning Margrethe

Dronning Margrethe. 
Dronning Margrethe.
Foto: Martin Høien
Dronning Margrethe er i år til stede ved Folketingets åbning – sidste år var hun ikke med, da hun var sygemeldt.

Efter et privat sommertogt, som blandt andet bragte hende til Lolland, Sønderborg, Langeland og Holbæk, er dronning Margrethe klar til igen at passe sine royale pligter.

Fredag overrakte hun Rungstedlundprisen, og mandag skal hun for første gang siden tronskiftet på opgave med dronning Mary.

Den kongelige kalender afslører nu også, at der den 7. oktober venter en ganske højtidelig og traditionsrig dag.

Det er nemlig dagen, hvor Folketinget åbner, og kongehuset oplyser, at kongeparret, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte er til stede ved Folketingets åbning.

Sidste år var dronning Margrethe sygemeldt efter en faldulykke, og derfor deltog hun ikke ved den højtidelige begivenhed.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-12/crop_Copy-of-20241001_JSU0341.jpg
Dronning Mary, prinsesse Benedikte og kong Frederik ved Folketingets åbning i 2024.
Foto: Jesper Sunesen

Men i år er dronning Margrethe altså klar til at overvære Folketingets åbning. Det er noget, kongehuset har gjort hvert år siden 1966.

Mere om: