23. jan. 2023
Af Marianne Singer

Sker for første gang: Festligt indslag på prins Christians 18-års dag

Prins Christian
Prins Christian.
Foto: Hanne Juul
Når prins Christian den 15. oktober fylder 18 år og bliver myndig, vil der for første gang blive officielt flaget for ham landet over.

Prins Christians 18-års fødselsdag vil allerede fra morgenstund blive markeret på festlig vis rundt omkring i Danmark.

Således vil der på prins Christians fødselsdag den 15. oktober for første gang blive flaget på officiel vis rundt omkring i Danmark, kan man se på Justitsministeriets hjemmeside.

Særlig betydning

Officielle flagdage er dage, som har en særlig national betydning.

Statslige myndigheder har på officielle flagdage pligt til at flage med splitflag fra deres bygninger, på den grønlandske flagdag dog med det grønlandske flag Erfalasorput og på den færøske flagdag med det færøske flag Merkið.

Private personer, virksomheder og organisationer har ikke pligt til at flage på de officielle flagdage, skriver ministeriet på deres hjemmeside.

Også på busserne?

Udover officielle flag på de statslige myndigheder, vil der med stor sandsynlighed også være flag på by- og metrobusser.

Her er listen over officielle flagdage i 2023:

1. januar

Nytårsdag.

5. februar

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Marys fødselsdag.

6. februar

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Maries fødselsdag.

7. april

Langfredag. Der flages på halv stang hele dagen.

9. april

Påskedag. Der flages på hel stang hele dagen.
(Flagning i anledning af besættelsesdagen viger for flagning i anledning af påskedag.)

16. april

Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag.

29. april

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benediktes fødselsdag.

5. maj

Befrielsesdagen.

18. maj

Kristi Himmelfartsdag.

26. maj

Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederiks fødselsdag.

28. maj

Pinsedag.

5. juni

Grundlovsdag.

7. juni

Hans Kongelige Højhed Prins Joachims fødselsdag.

15. juni

Valdemarsdag og genforeningsdag.

21. juni

Grønlands nationaldag. Der flages med det grønlandske flag Erfalasorput.

29. juli

Færøernes nationale festdag, Olai Dag. Der flages med det færøske flag Merkið.

5. september

Danmarks udsendte.

15. oktober

Hans Kongelige Højhed Prins Christians fødselsdag.

25. december

Juledag.

Læs mere om: