21. jun. 2023
Af Marianne Singer

Sker yderst sjældent: Se dronning Margrethe beundre sit pragtfulde gulddiadem i uvante omgivelser

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Se dronning Margrethe beundre sit pragtfulde gulddiadem i uvante omgivelser.
Video og foto: Hanne Juul
Normalt ser danskerne dronning Margrethes pragtfulde diadem i grønlandsk guld i hendes frisure til store gallafester, men onsdag blev det vist frem for hende i helt anderledes omgivelser.

Det var en veloplagt og sommerklædt dronning Margrethe, der onsdag formiddag åbnede den nye udstilling "Rocks of Greenland - Kalaallit Nunaat Rocks" på Designmuseum Danmark i det indre København.

Under rundvisningen efter åbningstalerne kom dronningen blandt andet forbi en montre med sit kostbare og utroligt smukke gulddiadem kreeret af guldsmeden Nicolai Appel, som blev det grønlandske folks gave til dronning Margrethe i anledning af hendes 40-års regeringsjubilæum i 2012.

Diademet udstilles kun sjældent.

Se videoen med dronning Margrethe, der beundrer sit gulddiadem øverst i artiklen

17 guldblomster og glitrende brillanter

Diademet har fået navnet Naasut, som betyder blomster på grønlandsk, og det består af hundredevis af små, elegante og meget naturtro blomster i grønlandsk guld dekoreret med brillanter. Der er 17 forskellige blomster, som dronningen selv har udvalgt fra lange botaniske lister.

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe med gulddiademet ved nytårskuren i 2013.
Foto: Hanne Juul

Den nye udstilling om Grønlands guld og rubiner åbnede på Grønlands nationaldag den 21. juni.

I udstillingssalene kan publikum opleve de kostbare materialer i deres rå form – som var de netop hentet op fra minens dyb, men også se det færdige resultat i form af smykker og genstande.

Udstillingen kan opleves til og med den 30. december 2023.

Udstillingen har tidligere været vist på Nationalmuseet i Nuuk i en mindre version, og er skabt i samarbejde med antropolog Nathalia Brichet, som også har kurateret udstillingen.

Læs mere om: