23. nov. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Skøn julenyhed: Prinsesse Benedikte har sagt ja

Prinsesse Benedikte
Prinsesse Benedikte
Foto: Hanne Juul
Sidste år i december besøgte prinsesse Benedikte beboere på et særligt herberg i København. Det gjorde et stort indtryk på prinsessen, der lige op til julemånedens indledning har takket ja til at bliver protektor for foreningen Hellebro.

Prinsesse Benedikte har sagt ja til at blive protektor for foreningen Hellebro, der hjælper unge hjemløse og udsatte mellem 18 og 29 år.

Det har kongehuset meldt ud på kongehuset.dk.

Prinsesse Benedikte besøgte senest Hellebro i december sidste år, og hun fik i den forbindelse lejlighed til at hilse på herbergets beboere, brugere af værestedet og Hellebros personale.

Prinsesse Benedikte på besøg i december

Besøget gjorde et stort indtryk på prinsessen, der her lige op til julemåneden tæt på etårsdagen for seneste besøg hos Hellebro altså har budt på den gode nyhed, at hun ønsker at være protektor for foreningen.

Siden 2015 har Hellebro hjulpet unge hjemløse og udsatte mellem 18 og 29 år.

Netop omkring jul er der altid særlig fokus på hjemløse og udsatte, men problemet er stort året rundt, og derfor er foreningen Hellebros arbejde så vigtigt.

Foreningen tilbyder en helhedsorienteret indsats, der inkluderer den unges ophold på værested, adgang til midlertidigt bosted, mulighed for jobs på foreningens kontorhotel og botræning i udslusningsboliger.

Alle glæder sig til at se prinsesse Benedikte

Hellebro drives i et tæt samarbejde mellem 30 frivillige, et ungeråd, der fungerer som et elevråd, ledelsen, bestyrelsen og et advisory board.

Foreningens professionelle og frivillige medarbejdere arbejder med at hjælpe de omkring 80-100 unge daglige brugere godt videre i livet.

Nu ser Hellebro frem til at taget imod foreningens nye royale protektor, når hun forhåentlig snart kommer på besøg igen.

Læs mere om: