25. jul. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Skøn sommer i Gråsten: Dronning Margrethe omgivet af kærlighed

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20190721_lhl9048.jpg
Foto: Lars H. Laursen
I Gråsten er dronning Margrethe omgivet af kærlighed overalt, hvor hun kommer frem. Både familien og de lokale tager sig kærligt af hele Danmarks Margrethe.

Dronning Margrethe er utroligt populær og elsket. Det mærker majestæten i høj grad, når hun er på sommerferie i Gråsten i Sønderjylland, hvor de lokale sætter mere end almindelig pris på, at der er kongelige på slottet. Dronning Margrethe kunne mærke de lokales varme opbakning, da hun for en uges tid siden ankom til Gråsten for at nyde sommerdage på slottet. Hele byen gav dronningen en skøn velkomst, og et par dage senere var der også mange glade mennesker til det traditionelle vagtskifte om fredagen.

https://imgix.billedbladet.dk/20190719_lhl8414.jpg
Foto: Lars H. Laursen

Sammen med Benedikte

Der var også mange lokale på slottet, da dronningen sammen med prinsesse Benedikte tog imod Ringriderforeningens store rytteroptog. Ved den lejlighed var Margrethe ikke kun sammen med Benedikte. Også prinsesse Alexandra af Berleburg og grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille var til stede på slottet.

Royale sommerbilleder i BILLED-BLADET

Den første dag af sit ferieophold i Gråsten nåede dronning Margrethe at hygge sig på slottet sammen med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary samt deres børn prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine. Der blev blandt andet tid til særlig hygge med børnebørnene, hvilket fik det helt store smil frem på dronningens ansigt. I denne uges udgave af BILLED-BLADET får du både de private billeder af den royale familiehygge, og så er der også søde og sjove pletskud fra de traditionelle sommerbegivenheder, som BILLED-BLADET naturligvis var med til.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb30-forsider_0.jpg
Foto: BILLED-BLADET

Læs mere om: