10. feb. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Skønne familieminder: Prinsesse Benedikte nyder privat fejring af 90-års fødselsdag

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Det var en fin og varm oplevelse for prinsesse Benedikte at besøge den ny udstilling om kongeskibet Dannebrog, der har rundet de 90 år.

Prinsesse Benedikte besøgte i al fredsommelighed torsdag eftermiddag udstillingen "DANNEBROG. Kongeskib i 90 år” på M/S Museet for Søfart” ved Kronborg i Helsingør.

For prinsessen var det fantastisk med et gensyn med de mange familieminder, som har fyldt så meget i barndommen og ungdommen.

Prinsesse Benedikte var begejstret

Prinsesse Benedikte nød virkelig minderne fra Dannebrog, der altså har 90-års fødselsdag i år.

Det var tydeligt at se og høre på Hendes Kongelige Højhed under den private rundvisning.

Flere steder under den stille og rolige og helt private fejring af kongeskibets fødselsdag stoppede Benedikte længe.

Blandt andet ved montrerne med billeder af kong Frederik og dronning Ingrid.

Prinsesse Benedikte talte med BILLED-BLADETs udsendte om udstillingen og om kongeskibet, der altid fylder prinsessen med en god fornemmelse.

For prinsesse Benedikte var besøget til M/S Museet for Søfart” ved Kronborg den bedst tænkelige indledning på vinterferien i Danmark.

En vinterferie, der har ændret sig på et punkt.

Prinsessen skulle fra i dag og mange dage frem have været rigsforstander, men det er aflyst, da dronning Margrethe på grund af corona er blevet hjemme fra sin ferie i Norge.

Fantastisk markering

M/S Museet for Søfart markerer, at Kongeskibet Dannebrog i 2022 fylder 90 år med en jubilæumsudstilling.

Udstillingen viser blandt andet modeller af kongeskibe gennem tiden, kronprinsen og prins Joachims matrostøj fra 1970’erne og akvareller, som dronningen har malet om bord på skibet.

Udstillingen, der er blevet til i et samarbejde med kongehuset og Kongernes Samling, blev åbnet af dronning Margrethe forleden den 8. februar og kan opleves helt til den 21. august 2022.

Læs mere om: