28. mar. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Skønt at se Joachim; Ham kan vi være stolte af

Prins Joachim
Prins Joachim
Foto: Martin Høien
I den forløbne uge var prins Joachim i fokus på kongehusets sociale medier. Det var populært.

Prins Joachim fyldte på bedste vis i billedet onsdag den 24. marts, da han var i fokus som markant medlem af kongehuset i en helt speciel forbindelse.

Virksomheder, som tager et særligt socialt ansvar for, at mennesker på kanten af arbejdsmarkedet kan komme i arbejde, blev på denne dag hædret ved den digitale prisuddeling af CSR People Prize.

Hilsen fra prins Joachim

Undervejs deltog prins Joachim med en videohilsen til de prisnominerede, og Joachims hilsen gjorde indtryk på alle.

CSR People Prize er blevet uddelt i mere end 20 år, og prins Joachim har gennem en lang årrække deltaget i prisuddelingen.

I år måtte han dog på grund af corona-situationen nøjes med at deltage digitalt ligesom de andre deltagere i begivenheden.

Joachim leverede talen fra Paris i Frankrig, hvor han bor med sin elskede prinsesse Marie og parrets to børn Athena og Henrik.

Uddelingen af CSR People Prize fandt sted i forbindelse med den virtuelle konference ”Bæredygtig ledelse – Vejen til 2030”.

Formålet med uddelingen af CSR People Prize er at inspirere andre virksomheder til at tage et socialt ansvar.

Ros til prinsen

På de sociale medier udtrykker flere danskere stor glæde ved at se prins Joachim igen, og der er også ros for hans evne til at fortælle.

- Dygtige prins Joachim, fantastisk fortæller, lyder det i en af de mange kommentarer, mens et par andre skriver ”jeg ville ønske at prins Joakim ville lave flere udsendelser i stil med den, der er lavet på DR1 - fantastiske udsendelser, mere af samme slags” og ”nydelig mand, ægtefælle, far, i sin bedste alder, og ja prins Joachim skulle man ha haft til Danmarks historie i skolen”.

Og der er flere positive kommentarer fra beundrere af prins Joachim.

- Ham kan vi være stolte af her i Danmark, skriver en fan, mens flere beundrere skriver ”rart at se Joachim deltage igen efter sygdomsforløb” og ”respekt for at han udover sit fuldtidsjob, også kan afse tid til at arbejde for Danmark og kongehuset som protektor for mange forskellige ting”.

Læs mere om: