Tirsdag, 28. marts 2017 - af Birgitte Engen

Smukke kongelige gæster til historisk gallataffel

Dronning Margrethe, dronning Mathilde, kong Philippe

Dronning Margrethe, dronning Mathilde og kong Philippe i Drabantsalen på Christiansborg Slot.

Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
De royale kvinder var klædt i elegante gallarober, da de ankom til gallataffel på Chrstiansborg Slot. Tirsdagens fest afholdes til ære for Belgiens kong Philippe og dronning Mathilde, som er på deres første statsbesøg i Danmark.

Dronning Margrethe tog personligt imod sine fornemme gæster, kong Philippe og dronning Mathilde af Belgien, da de ankom som de sidste til tirsdag aftens gallataffel på Christiansborg Slot.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

Og i den lune forårsaften havde begge dronninger valgt at trække i blondekjoler i glade forårsfarver. Dronning Margrethe havde valgt en slank kjole i en dejlig turkisgrøn nuance, mens dronning Mathilde var i en smuk, mandarinfarvet gallakjole med plisserede blonder med slæb.

Mary og Marie i gyldne kjoler

Inden da var både kronprinsparret og prinsesse Marie og prins Joachim gået ind til de øvrige gæster. Også prinsesse Marie var elegant i blonder - hendes var gyldne og transparente over en cremefarvet kjole. 

SE VIDEO: Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik ankom med stil til gallataffel

Kronprinsesse Mary strålede også, da hun ankom sammen med kronprins Frederik. Hun var klædt i en smuk, gylden kjole og bar det store rubindiadem med tilhørende halskæde.

​Glæd til til BILLED-BLADET på torsdag med masser af billeder fra det dejlige statsbesøg.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden