3. okt. 2023
Af Louise Rømer

Sød detalje: Kjole og buket matchede

 De kongelige ankommer til Folketingets åbning
De kongelige ankommer til Folketingets åbning
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe og prinsesse Benedikte modtog smukke buketter i samme nuancer som deres outfit til Folketingets åbning.

Traditionen tro var den første tirsdag i oktober dedikeret til Folketingets åbning, og som altid deltog en stor del af den kongelige familie i årets første møde i Folketingssalen, hvor blandt andre statsminister Mette Frederiksen indtog talerstolen.

Dronning Margrethe ankom som den sidste til Christiansborg, hvor hun blev budt velkommen af hele Folketingets Præsidium, der består af Folketingets formand og 4 næstformænd fra de største partier.

Dronningen var iklædt chik kjole og frakke i en smuk blå farve, mens hatten var i helt samme nuance. Også øreringene og broche var blå.

Venstres Søren Gade overrakte dronningen en buket ved ankomsten, og her blev en sød detalje tydelig.

Blomsterne i buketten matchede nemlig dronning Margrethes look, da blåviolette hornvioler dominerede buketten.

Folketingets åbning
Folketingets åbning
Foto: Hanne Juul

Også prinsesse Benediktes buket matchede hendes lilla outfit. Bukken, som hun fik overrakt af Moderaternes Jeppe Søe, var i flotte lilla og pink farver.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-03/_mho4993.jpg
Foto: Martin Høien

Læs mere om: