Tirsdag, 14. maj 2019 — af Laura Dalgård Hansen

Sød overraskelse: Prinsesse Athena skal køre sit første racerløb

Prinsesse Athena
Prinsesse Athena
Foto: Flemming Jeppesen / BILLED-BLADET
Prinsesse Athena deltager for første gang i Classic Race i Aarhus, hvor hun skal køre sæbekassebil.

Prins Joachim er en årligt tilbagevendende gæst, når der er Classic Race i Aarhus, og han er også med til løbet i den kommende weekend den 17. og 18. maj.

Men han er ikke den eneste i familien med fart i blodet.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

 

Prinsesse Athena debuterer i sæbekasseløb

Prinsesse Athena skal også være med i år, og torsdagen før det store race skal hun for første gang skal prøve kræfter med løbet.

For hendes vedkommende bliver det dog med en rugbrødsmotor – hun skal nemlig deltage i det store felt af sæbekassebiler.

”Vi er både glade og stolte over, at prinsesse Athena vil være med i år. I forvejen har prins Joachim jo i mange år kastet glans over begivenheden, når han kører med sin klassiske Cortina. Dejligt at næste generation også bakker op om Classic Race Aarhus,” siger Mike Legarth, direktør i Classic Race Aarhur, i en pressemeddelelse.

 

Få BILLED-BLADET hjem til dig Se alle vores tilbud her!

Hård konkurrence 

Prins Joachim vil også være til stede, når starten på løbet går, men om han skal agere rugbrødsmotor under løbet er endnu uvist.

Med i løbet er blandt andre også Oscar Davidsen Siesby og hans datter Sofie Agnete samt Jan Magnussen med børnene Luca og Millie.

Foto: Classic Race Aarhus - Kristian Rasmussen

Da prins Henrik i 2017 var med i løbet, var prins Joachim og prins Felix rugbrødsmotorer. 

 

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden