22. jun. 2023
Af Marianne Singer

Som at sidde til bords med dronning Margrethe: Nu sker det endelig

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe.
Foto: Lars H. Laursen
En kostbar dug magen til dronning Margrethes kan fra torsdag opleves på nært hold på Koldinghus. Kongehuset skrev allerede om den i januar, da majestæten viste sit eksemplar af den fornemme dug frem.

Da dronning Margrethe den 29. januar i år inviterede inviterede en række officerer af admiral- og kommandørgrad fra Søværnet til stor taffel på Amalienborg, var bordet dækket op med en ny dug med slangemotiv, som var en gave fra Kongernes Samling.

Dugen var en genskabelse af den dug, som lå på bordet, da Christian VII fejrede sin 54-års fødselsdag, samme dag 220 år tidligere.

Ved fødselsdagsfejringen dengang i 1803 var det samtidig første gang, at kongen benyttede Flora Danica-stellet.

Da kongehuset delte nyheden om den fornemme dug i januar, skrev de samtidig, at en dug magen til senere på året ville kunne opleves i en udstilling på Koldinghus.

Opslaget om dronningens taffel og nye dug fra januar:

Nu sker det

Og nu sker det endelig - den historiske og kostbare dug kan fra torsdag den 22. juni beundres i udstillingen ”Flora Danica - Verdens Vildeste Stel” på Koldinghus.

Dronning Margrethe
Den fornemme nye dug, der kan nærstuderes på Koldinghus fra den 22. juni. Skabt af nordirske Fergusons Irish Linen. Meget få væverier væver i dag i det levende materiale hør og endnu færre væver i hør i små produktioner. Nordirske Fergusons Irish Linen er blandt de få i verden, som ikke alene mestrer den svære kunst, men som også tidligere har leveret specialproduktioner til Det Danske Kongehus og andre kongehuse og fyrstendømmer rundt i Europa.
Foto: Maria Tuxen for Koldinghus

Her er det netop kong Christian 7.s fødselsdag den 29. januar 1803, der er omdrejningspunktet for fortællingen om det berømte pragtservice med den vilde danske flora.

Øjeblikket, hvor stellet under desserten for første gang kom på bordet, er således genskabt i den ligeledes forgyldte montre midt i bibliotekssalen.

Dronning Margrethe
Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Den nye hørdug vævet i det såkaldte slange-mønster er skabt i samarbejde med Kolding-virksomheden Georg Jensen Damask i tæt samarbejde med Nordirske Fergusons Irish Linen.

Læs mere om: