Spottet på Zalando: Dronning Margrethes fuchsiafarvede look er ikke uopnåeligt
De kongelige har en garderobe, som de fleste kun kan drømme om.
Deres garderobe består som regel af luksuriøse designermærker eller specialsyet kjoler, som er lavet af anerkendte designere.
Men nu kan et af dronning Margrethes smukke forårslooks, der fik hende til at stråle til Akademiraadets Stiftelsesfest for få dage siden, købes på Zalando.
Dronning Margrethe, der er kendt for sin farverige garderobe, dukkede op i et fuchsiafarvet sæt, der bestod af en fuchsiafarvet overdel med bindesløjfe ved halsen og en mørk nederdel med påsyede, matchende blomster.
Dronning Margrethes sæt er fra det italienske mærke Luisa Spagnoli, som kan købes på shoppingplatformen Zalando.
Den elegante fuchsiafarvet overdel med sløjfe om halsen kan nemlig købes på Zalando for 2970 kr., og nederdelen, kan købes for 3.217,00 kr. på shoppingplatformen.