19. sep. 2022
Af Lene Skriver Bak

Statsbegravelse: Derfor har dronning Margrethe denne fremtrædende plads i kirken

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Arkivfoto: Kaspar Wenstrup
Dronning Margrethe har en meget fremtrædende plads i Westminster Abbey under dronning Elizabeths statsbegravelse – og det er der en særlig grund til.

Dronning Margrethe er sammen med kronprins Frederik de danske repræsentanter under statsbegravelsen af dronning Elizabeth.

Og den danske dronning har en ganske fremtrædende placering i kirken.

Dronningen sidder lige ud for båren og direkte overfor kong Charles.

https://imgix.billedbladet.dk/20220919-121715-3-4944x3296ma-margretheny550.jpg
Dronning Elizabeths begravelse.
Foto: Ritzau Scanpix

Og det er der en helt særlig grund til.

Dronning Margrethe er nemlig den kvindelige monark, der har siddet på tronen længst tid, nu hvor dronning Elizabeth ikke længere lever.

Den eneste monark, der har regeret længere end dronning Margrethe, er sultanen af Brunei, Hassanal Bolkiah, der ikke er til stede ved statsbegravelsen.

Ved siden af dronning Margrethe sidder hendes fætter, kong Carl Gustaf, der har regeret halvandet år kortere end sin kusine og dermed er den europæiske monark, der har regeret næstlængst.

Læs mere om: