Mandag, 6. marts 2023 — af Regitze Ørnstrup Christensen

Stod ikke i kalenderen: Kronprins Frederik var på besøg hos Red Barnet

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik.
Foto: Hanne Juul
Kronprins Frederik blev briefet om Red Barnets arbejde med digitale krænkelser og overgreb på børn.

De fleste af Kongehusets aftaler havner i den officielle kalender på kongehusets hjemmeside.

Men mandag eftermiddag dukkede kronprinsen op hos Red Barnet – en aftale der ikke har fremgået af den kongelige kalender.

Det afslører kongehuset selv på Instagram, hvor de har delt billeder fra besøget hos børneorganisationen.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
For at kunne vise dig dette indhold, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kongehuset skriver til billedet, at kronprins Frederik var med til en briefing om Red Barnets arbejde for at bekæmpe digitale krænkelser og overgreb på børn. En risiko der øges i takt med unges digitaliserede hverdag.

Ved briefingen var kronprinsen i selskab med Red Barnets generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen og Red Barnets formand Niels Lund, som gav kronprinsen et større kendskab til Red Barnets reelle arbejde med at beskytte de unge på nettet.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden