23. jan. 2020
Af Ulrik Ulriksen

STOLT FREDERIK: Sådan går det for børnene i skolen i Schweiz

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/_mho1068_1.jpg
Efter et par spændende uger i Schweiz med Mary og deres fire børn var kronprins Frederik tilbage på job i Danmark. Frederik fortalte om børnenes første uger på international skole i Verbier.

Kronprins Frederik forestod med stil og masser af overskud den officielle åbning af Experimentariums nye udstilling ”Lad Legene begynde”.

Spændende uger i Verbier

Efter et par spændende uger i Schweiz med Mary og deres fire børn så kronprins Frederik ud til at være glad for at være tilbage på job i Danmark for en kort bemærkning.

Frederik fortalte om børnenes første uger på international skole i Verbier, hvor kronprinsfamilien bor i deres skønne bjælkehytte.

https://imgix.billedbladet.dk/_mho8747_2.jpg
Foto: Martin Høien

Josephine og Vincent har det godt

- Vi har været nogle uger i Schweiz, og det er skønt at se, at børnene er faldet rigtig godt til i skolen og taler engelsk og lidt fransk også.

De er glade og synes, at det er spændende, sagde kronprins Frederik blandt andet om prins Christian, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent, som går i vinterskole på Lemania-Verbier International School.

Frederik på job i Schweiz

Kronprinsen har selv været på job det meste af januar i Schweiz, hvor han som medlem af Den Internationale Olympiske Komité, IOC, har fulgt ungdommens Vinter-OL i Lausanne nær Verbier.

Helt særligt tema

I Experimentarium i det nordlige København var temaet også De Olympiske Lege.

Udstillingen "Lad Legene begynde" er en årsindsats med fokus på De Olympiske Lege og De Paraolympiske Lege i Tokyo.

Olympisk styrketest

I forbindelse med indsatsen åbnede kronprinsen en ny udstilling på Experimentarium, hvor børn og voksne blandt andet kan teste deres hurtighed, styrke og reaktionshastighed i 10 forskellige aktiviteter.

Udstillingen er udviklet i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og Parasport Danmark.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb04-forsider_3.jpg

Læs mere om: