14. okt. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Stor dag for Margrethe: Masser af aktivitet på Fredensborg Slot

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Martin Høien
Der var travlt overalt på Fredensborg Slot, da dronning Margrethe tog imod nye ambassadører. Selv ridebanen blev benyttet flittigt.

Dronning Margrethe så fantastisk ud i rødt, da hun på en smuk formiddag på Fredensborg Slot modtog nye ambassadører fra Thailand, Tyskland, Saudi Arabien, Østrig og Luxembourg.

Dronning Margrethe havde travlt

Dronningen havde meget at se til på den store dag, og i det hele taget var der overalt på Fredensborg Slot stor aktivitet i den særlige anledning.

Selv den forholdsvis nyanlagte ridebane foran kronprinsparrets bolig i Kancellihuset blev benyttet flittigt.

Heste-eskadron i Fredensborg

Gardehusarregimentets Heste-eskadron havde således stor glæde af ridebanen mellem Fredensborg Slotskirke og Kancellihuset, da ryttere og heste deltog i gårsdagens fem ambassadørmodtagelser på Fredensborg Slot.

Hestene var på ridebanen

Ved ambassadørmodtagelserne blev ambassadørerne kørt til slottet i karet, inden de hver især blev modtaget af dronning Margrethe.

For de mange heste, der deltog i begivenheden, var det godt at komme ud på ridebanen i forbindelse med både træning og opstaldning.

Læs mere om: