13. nov. 2021
Af Marianne Singer

Stor overraskelse: Se hvilken Vild med dans-dommer deltog i dronningens middag

Dronning Margrethe ved gallamiddagen under det tyske statsbesøg. 
Dronning Margrethe ved gallamiddagen under det tyske statsbesøg.
Foto: Kaspar Wenstrup
Det var en dejlig overraskelse at se Vild med dans-dommer, Nikolaj Hübbe, oppe på scenen under dronning Margrethes store gallamiddag i Tyskland.

Der har været spændende ting på programmet for Nikolaj Hübbe i denne uge.

Fredag aften havde han travlt som dommer i Vild med dans, men kun 24 timer forinden overraskede han ved dronning Margrethes fornemme returmiddag under det tyske statsbesøg i Berlin.

https://imgix.billedbladet.dk/_wen8828_1.jpg
Dronning Margrethe og kronprins Frederik sammen med det tyske præsidentpar ved ankomsten til returmiddagen i Berlin.
Foto: Kaspar Wenstrup

Stort bifald

Således stod Nikolaj Hübbe sammen med komponist Josefine Opsahl bag det nye værk "Drei Bewegungen des Elektrischen Körpers", der blev opført under middagen.

Efterfølgende var han oppe på scenen på Deutsches Historisches Museum med aftenens konferencier, skuespiller Dar Salim, og de andre deltagere for at modtage dronningen og publikums bifald sammen med de andre deltagere.

https://imgix.billedbladet.dk/20211111-232846-l_5mb.jpg
Nikolaj Hübbe og Dar Salim på scenen ved dronningens middag i Berlin.
Foto: Ritzau Scanpix

Fin sang

Det var Den Kongelige Ballet, der fremførte stykket med danserne Holly Dorger Larsen, Camilla Ruelykke Holst, Jón Axel Fransson, Tobias Praetorius, Birgitta Yttte Lawrence og Filippe Augusto da Rosa Moraes.

Under middagen, som også kronprinsen og Tysklands præsident, Frank-Walter Steinmeier, deltog i, optrådte også Københavns Drengekor med en opførelse af Berlins uofficielle hymne "Berliner Luft" og "Sig månen langsomt hæver".

https://imgix.billedbladet.dk/20211111-232903-l_63mb.jpg
Foto: Ritzau Scanpix

Under et statsbesøg er det en tradition, at der afholdes et returarrangement, hvor gæsten takker for besøget.

Læs mere om: