1. dec. 2021
Af Marianne Singer

Strålede på scenen: Dronning Margrethe modtog bragende bifald

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Dronning Margrethe fik stående applaus og var fremme flere gange på scenen for at neje for publikum ved repremieren på juleballetten "Snedronningen" i Tivoli.

En strålende glad og rørt dronning Margrethe modtog stående applaus i flere minutter onsdag aften ved repremieren af juleballetten "Snedronningen" i Tivolis koncertsal.

Blandt det begejstrede publikum var også flere af dronningens familiemedlemmer og gode venner.

Igen og igen måtte en overvældet dronning Margrethe træde frem på scenen, neje dybt og modtage publikums hyldest af hendes og hendes teams flotte arbejde.

Se den dejlige video med en strålende dronning på scenen i toppen af artiklen

Fantastisk aften

Dronning Margrethe har tegnet både kostumer og scenografien til den fortryllende forestilling, som man kan nyde hele december måned.

Dronningen har ligesom i 2019 samarbejdet med musikeren Oh Land og koreografen Yuri Possokhov om H. C. Andersen-stykket.

Læs mere om: