Til fest i London: Dronning Margrethe i festhumør

Dronning Margrethe så flot ud til den festlige aften i London.
Dronning Margrethe så flot ud til den festlige aften i London.
Foto: Timothy Rooke

Dronning Margrethe havde en sjov aften, da Den Danske Klub i London fejrede 150 års fødselsdag.

Søndag, 1. december 2013 - af Annelise Weiman i London

Det var en veloplagt dronning Margrethe, der lørdag aften ankom med sin danske chauffør til fest på det fornemme hotel Intercontinental Park Lane i London.

Dronningen var en smule forsinket, fordi trafikken var gået næsten helt i stå pga. de mange, mange tusinder, der begyndte deres julegave-indkøb netop den dag.

Men forsinkelsen betød intet, for festen, der begyndte men en champagnereception, var storslået, og dronningen havde en munter aften, der begyndte med, at hun selv gik på talerstolen og endte med dans til Flemming Enevolds sang og 15 mands bigbandmusik.

Det var Den Danske Klub i London, der fejrede sit 150 års jubilæum, og også ved jubilæet 25 år tidligere var majestæten æresgæst.

GLÆD DIG TIL BILLED-BLADET PÅ TORSDAG - DER FÅR DU SELVFØLGELIG MANGE FLERE BILLEDER.