24. dec. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Til julegudstjeneste i Aarhus: Dronning Margrethe ankom sammen med Joachim, Marie og børnene

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Video: Mikael Rieck.
Dronning Margrethe ankom sammen med Joachim, Marie og børnene til julegudstjeneste i Aarhus.

Søndag den 24. december står for mange mennesker i julens tegn, og traditionen tro var dronning Margrethe til julegudstjeneste sammen med sin familie i Aarhus.

Inden gudstjenesten ankom den kongelige familie til Aarhus Domkirke.

I den ene bil sad kronprins Frederik og kronprinsesse Mary sammen med deres fire børn, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.

I den anden bil ankom dronning Margrethe sammen med prins Joachim, prinsesse Marie, grev Henrik og komtesse Athena.

Prins Joachim sad forrest og stod klar til at give sin mor en hjælpende hånd, hvis hun havde brug for det, da hun skulle ud af bilen.

Se videoen af ankomsten øverst i artiklen.

Efter gudstjenesten skal hele familien fejre jul på Marselisborg Slot, hvor dronningen har været siden den 20. december. Hun er der frem til fredag den 29. december.

Grev Felix er ikke sammen med familien juleaften, men tilslutter sig dem den 25. december.

Grev Nikolai deltager ikke i julefejringen med familien i år, fordi han for tiden bor i Australien sammen med sin kæreste, Benedikte Thoustrup, i forbindelse med et studieophold.

Læs mere om: